Om os
Urban Greenhouse er dansk design og dansk håndværk. Det er urbane drivhuse, kompromisløs kvalitet, og en vision om mere selvforsyning og grønt i byen.
Urban Greenhouse er grundlagt i 2012 af designer Line Grüner, der tegnede og byggede det første mobile drivhus til sin egen baggård i byen. For at opnå de bedste betingelser for dyrkningen i drivhuset og af hensyn til naboer og legende børn, blev drivhuset sat på hjul, så det kunne flyttes efter solen eller rulles til side, når pladsen skulle bruges af andre.
"Helt essentielt for drivhuset er muligheden for ophold derinde. Et drivhus er mindst ligeså meget for hyggens skyld, som det er for nyttens, og der er derfor også blevet plads til siddepladser"
- Line Grüner
Interessen for det mobile drivhus var overvældende, og i 2013 indledtes samarbejde om udvikling og produktion af Urban Greenhouse med snedkeriet Anton Balle A/S.
Bæredygtighed, eller som vi kalder det, sund fornuft - er omdrejningspunktet i samarbejdet og i produktionen af drivhusene. Drivhusene produceres først og fremmest i en kvalitet, der holder i mange år og udelukkende af træ fra nordeuropæiske skovbrug så vi undgår unødig transport af træet.
I 2019 flyttede Urban Greenhouse ind hos Anton Balle A/S, og drives idag i fælleskab fra snedkeriet i Midtjylland.
Alle vores drivhuse er 100% dansk producerede.